Mørket

Bare det at træde de få skridt nærmere skovens mørke kan få det til at sitre uroligt …. men også fristende.

 

I forbifarten

Min skov. I forbifarten. Tusmørketime.

Det var engang sidst i oktober.

Og jeg var i tvivl ….

Dag 3

16.10.17

Fugtig skovbund. Svampe. Råd.

Former. Farver.

Der er så mange detaljer. Overflod. Jeg kan slet ikke nå det hele.

Har taget akvarelfarver med i dag. Det er en del af projektet. Måske blive bedre til at tegne, male, fange stemninger på stedet. Har stort set aldrig malet akvarel, men synes det må være skønt at kunne. Og et sted skal jeg starte. Helt fra bunden. Acceptere begynderen i mig.

Roen i maleprocessen er givende. Ligegyldigt hvad.

Hjembragte svampe bliver fotograferet og omdannet til et muligt oplæg til et tryk.

 

 

Gråt i gråt i gråt

10.10.17

Gråt i gråt i gråt … og alligevel så mange nuancer.

Bare et øjeblik.

Bearbejdninger/omsætninger:

Day one

9.10.17

Som at træde ind i et eventyr. Ved indgangen til skoven står et skilt. Velkommen til skovgæsten … står der. Resten, vejledningen til færdsel og ophold i skoven, er falmet væk, ulæseligt. Som for at sige: Det står dig frit for at lave din egen ramme om dine sessions.

Den første dag ridder en hest og rytter gennem skoven. I min øjeblikkelige eventyrlige verden minder den meste om en enhjørning.

Alt er nyt. Sansevækkende.

Jeg går ud fra, at jeg på et tidspunkt nærmest får lyst til at løbe skrigende væk. Når jeg kender hver en knast og græsstrå og alt er alt for velkendt og alle motiver slidt til døde.

Jeg håber, at det er på det tidspunkt, der sker et skifte ….

Bearbejdninger/omsætninger: